Argumentation og dokumentation
I de store akademiske opgaver (såvel som i hele gymnasieskolen) er det et krav, at du kan dokumentere ”rigtigheden” af dine konklusioner.
Der er i hovedsagen to måder at dokumentere din viden/dine konklusioner: Ved at fremlægge den nødvendige dokumentation Du kan underbygge dine konklusioner/argumentationer ved at bruge fagets metoder til at føre bevis. Fx ved at bruge centrale citater i en sproglig analyse, forsøgsopstillinger og bearbejdning af data i naturvidenskab, eller på anden måde henvise til dit analysearbejde i din opgave. Det er meget vigtigt at du er omhyggelig med at dokumentere dine egne konklusioner, for at eksaminator/censor kan undersøge, om de er fagligt set korrekte (valide). Ved at henvise til andre kilder Du kan også underbygge din opgave, ved at henvise til andres arbejde i din opgave, fx ved at henvise til faglitteratur m.v.. Når du anvender andre kilder, bygger du din opgave på deres arbejde, og er derfor afhængig af kvaliteten af deres konklusioner. Det er derfor MEGET VIGTIGT at du anvender gode/relevante kilder, der har et passende højt fagligt niveau, og som hvor DU kan stå inde for kildens kvalitet. Læs i øvrigt mere om citater og henvisninger her Typiske mangler Manglende henvisninger til fagbegreber/-litteratur: Hvis du ikke henviser når du fx redegør for faglige begreber, vil det trække ned i bedømmelsen, da eksaminator/censor ikke vil kunne undersøge, hvorfra du har din viden (i yderste konsekvens kan det føre til mistanke om snyd) Hvis du henviser, men henviser til ikke-lødige kilder (fx en dårlig hjemmeside), kan det trække ned i bedømmelsen, da du hermed ikke udviser den faglige forståelse for nødvendigheden af gode og relevante kilder. Hvis du ikke underbygger dine konklusioner ved at bringe din behandling af empiri, data, tekst m.v. i opgaven, vil dine konklusioner fremstå som dårligt argumenterede postulater – hvilket også vil trække ned i opgaven. |
På denne side kan du læse om, hvordan du skal underbygge argumentation, og hvad der kan være konsekvensen, hvis du ikke får underbygget eller dokumenteret din opgave.
Læs også |