Skrivehandlinger i dansk

Oversigt over skrivehandlingerne

  • At analysere
    Skrivehandlingen at analysere består i at undersøge teksten nærmere: dens bestanddele, virkemidler, temaer osv. Der findes uendeligt mange modeller for hvordan en analyse kan gennemføres— men først og sidst handler det om at læse teksten grundigt og med forhøjet opmærksomhed på tekstens struktur og virkemidler.
  • At fortolke
    Skrivehandlingen at fortolke består i at forklare, hvordan de enkelte bestanddele skal forstås i tekstens sammenhæng og dermed at klarlægge tekstens budskab.
  • At redegøre
    Skrivehandlingen at redegøre/gøre rede for noget består i at formidle — loyalt og neutralt — hovedsynspunkter i materialet. Den er markant forskellig fra referatet derved at den ikke følger tekstens kronologi, men i stedet fokuserer på at samle synspunkterne op.
  • At kommentere 
    Skrivehandlingen at kommentere består i at tage materialets oplysninger op til overvejelse, fx ved at diskutere tekstens påstande eller ved at perspektivere til andre tekster eller sammenhænge.
  • At diskutere
    Skrivehandlingen at diskutere består i at fremdrage holdninger til et emne. Emnet vil fremgå af opgaveformuleringen. En diskussion sammenstiller forskellige og ofte modsatrettede synspunkter med argumentation for disse, og den kan afsluttes med en argumenteret personlig stillingtagen.
  • At karakterisere
    Skrivehandlingen at karakterisere består i at fremdrage de træk og elementer der præger en tekst. Handlingen bygger på omhyggelige tekstiagttagelser og benytter sig af citater fra de centrale steder i teksten, som fx er central for argumentationen. Det er vigtigt at du selv formulerer karakteristikken — den må ikke blive til et kludetæppe af citater.m
  • At sammenligne
    Skrivehandlingen at sammenligne går ud på at finde fællestræk og/eller forskelle mellem tekster. Du kan godt analysere og sammenligne løbende, men det stiller meget store krav til din evne til at strukturere din egen tekst — og til læserens evne til at holde ting adskilte. Som regel vil det være lettest — og bedst, dvs. klarest og mest forståeligt — at analysere sammenligningsteksterne hver for sig inden sammenligningen.
  • At perspektivere
    Skrivehandlingen at perspektivere peger ud af teksten. At perspektivere vil sige at trække tråde til, at sætte i forhold til noget andet, fx en anden tekst, en diskussion, et tema, en genre.
 
Sådan skriver du en redegørelse

  • Læs teksten grundigt igennem, og slå de ord op du ikke forstår.
    Skriv en kort præsentation af teksten:
    • Hvor stammer den fra? 
    • Hvornår er den skrevet?
    • Hvem har skrevet den?
    • Hvad er tekstens emne?
  • Læs teksten igennem igen.
    • Inddel den i afsnit og giv dem forklarende overskrifter
    • Understreg nøgleord, gode citater, m.m.
    • Skriv løbende tekstens overordnede synspunkter, argumenter og eksempler ned på et notatark. (Hvis du skriver notaterne på pc, kan du skrive videre i dokumentet når du er færdig med gennemlæsningen.)
  • Formuler med dine egne ord tekstens hovedsynspunkt, og find et godt citat som kan underbygge dit udsagn. Skriv begge dele ind umiddelbart efter præsentationen.
  • Lav en disposition i stikord over hvad du ellers vil have med i din redegørelse – brug fx Words punktopstilling, men husk at den færdige redegørelse ikke må have karakter af punktopstilling!
  • Overvej hvilke citater du vil bruge. Husk at du som regel skal lægge op til citaterne, og kommentere,  forklare eller udlægge dem bagefter – men ikke genfortælle (parafrasere) dem!
  • Skriv redegørelsen færdig. Den skal som regel højst fylde 1/3 af forlægget, og kan eventuelt sluttes af med en kort opsummering (3-4 linjer) af tekstens indhold.
  • Læs din redegørelse kritisk igennem:
    • Ryd op efter notefasen hvis du har skrevet videre i dine noter: fjern alt hvad der ikke hører til den færdige redegørelse
    • Kontroller at du har givet læseren mulighed for at forstå sammenhængene
    • Kontroller for fejl i sætningsbygning, ordvalg, stavning og tegnsætning
    • Skriv om og ret hvor det er nødvendigt

 
Hvordan adskiller en redegørelse sig fra et referat?

  • Referatet følger tekstens kronologi og opregner de vigtigste elementer i samme rækkefølge som teksten gør det.
  • Redegørelsen sorterer stoffet efter væsentlighed og præsenterer det i den rækkefølge du mener giver det klareste billede.
  • Både redegørelsen og referatet forholder sig objektivt og loyalt til forlægget, og angiver forfatter, titel og kilde. Begge undgår omhyggeligt at tage stilling.
 
Eksempel på referat

Thomas F. Delman indleder sit debatindlæg “Ladt i stikken” (Politiken, 21-08-2014) med en henvisning til en bred politisk aftale som skulle sikre afghanske tolke asyl i Danmark. Anledningen er at forfatteren har modtaget et glas hjemmeslynget honning og en kopi af et asylafslag fra en afghaner som han tidligere har hjulpet. Aftalen citeres for at ingen skal lades i stikken, som har udvist mod og handlekraft ved at hjælpe danske tropper, og nu stiller TFD spørgsmålet om vi kan være bekendt at nægte tolkene asyl med henvisning til den bestemmelse i udlændingeloven som taler om risikoen for forfølgelse i hjemlandet – en risiko som Udlændingestyrelsen ikke mener er til stede i det konkrete tilfælde. Han besvarer selv spørgsmålet ved at kalde afslaget et udtryk for politisk og bureaukratisk fejhed

Udover et moralsk og medmenneskeligt synspunkt anlægger forfatteren også et sikkerhedspolitisk, idet han spørger om en hjemsendt tolk som tages til fange af Taleban, mon vil være loyal over for det Danmark som har sendt ham tilbage i fjendeland, eller vil forsøge at redde sig ved at røbe alt hvad han ved.

Problematikken omfatter mindst 116 personer, som på denne måde risikerer at blive ofre for det som TFD kalder politisk kynisme.
 
 
Eksempel på redegørelse

 Hovedsynspunktet i artiklen "Ladt i stikken" af Thomas F. Delman (Politiken, 21-08-2014) er at Danmark er i gang med at svigte indgåede aftaler og almindelig politisk, medmenneskelig og moralsk anstændighed ved at afvise tolkes asylansøgninger med henvisning til udlændingeloven. Dertil mener indlæggets forfatter at man dermed begår en sikkerhedspolitisk dumhed ved at nærmest at udlevere personer med følsomme oplysninger til fjenden.

Debattøren tager udgangspunkt i den såkaldte tolkeaftale, som Folketinget vedtog i maj 2013. Heri aftalte et flertal af Folketingets partier at ”ingen tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken i forbindelse med reduktionen af det internationale engagement i Afghanistan” – hvilket Thomas Delman tolker som et løfte om at vi ”hjælper dem, der hjælper os”. En afghansk tolk, som forfatteren tidligere har hjulpet, har imidlertid fået afslag på sin asylansøgning med henvisning til udlændingelovens §7, stk.1, som taler om risikoen for forfølgelse i hjemlandet. Delman opfatter afslaget som ”lyden af politiske syvmilestøvler, der rammer det dybest og fejeste bureaukratiske hængedynd”, dvs. han mener det er udtryk for en kynisk bestræbelse på at løbe fra sine politiske løfter og begrave sagen i bureaukrati.

Forfatteren føler sig ”i allerhøjeste grad både politisk og moralsk ladt i stikken”, men mener derudover at det er ”sindsoprivende dumt” ud fra en sikkerhedspolitisk betragtning fordi man kaster gode venner i armene på deres ­– og vores – fjender og dermed stiller fjenderne stærkere, for hvad skal den tidligere tolk gøre: ”Skal han være loyal over for danskerne, der sendte ham i armene på Taleban? Eller skal han sælge ud af alt, hvad han ved om vestlige mål i håbet om at overleve bare en dag længere?”
Læs forlægget her: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2381593/afghanske-tolke-bliver-ladt-i-stikken/
 
Redegørelsesmarkører

I redegørelsen skal der jævnligt forekomme sproglige markeringer, der markerer distance. Det vil sige udtryk, der viser, at det er andres tanker/tekst, der gengives. Det kan være udtryk af typen "siger han", "hævder skribenten", "fremgår det af teksten" osv.

Det er en god ide at understrege systematikken og ordenen i sin redegørelse ved en række sproglige formuleringer, der tydeliggør for læseren, hvad man er i gang med i de enkelte afsnit. Typiske udtryk er:
 
  • Tekstens vigtigste påstand er …
  • Det gennemgående tema er …
  • Tekstens vigtigste problemstilling er …
  • I teksten argumenterer forfatteren for det synspunkt at…
  • Forfatteren konkluderer at…
  • Forfatteren hævder/siger/mener/anfører…

Formuleringerne signalerer to ting:
  1. Hvor vi er i tekstens disposition (indledende påstand, eksempel, konklusion, osv.)
  2. At det ikke er den redegørende, dvs. dig, der siger/mener, argumenterer, men teksten/forfatteren.
 
Hvad vil det sige at diskutere?

Diskussionens formål

  • at afprøve og kvalificere dine holdninger, og eventuelt overbevise en læser om dit synspunkt.

Diskussionens indhold

  • forskellige synspunkter på diskussionens emne. Du skal med andre påtage dig flere holdninger, både dine egne og modstridende. De synspunkter du bidrager med, bør være underbygget med henvisninger og eksempler — det er ikke nok at synes noget …

Når du diskuterer noget i en danskfaglig sammenhæng, har du altid udgangspunkt i en redegørelse for en tekst. Det er vigtigt at

  • du har lavet en solid og loyal redegørelse
  • du har fået styr på dine egne synspunkter på emnet (hvilket ikke betyder at du ikke må kvalificere dem undervejs, men som udgangspunkt skal du have et begreb om hvad du mener)
  • du ser emnet fra flere sider
  • at du underbygger din argumentation med eksempler og henvisninger


Sådan kan du komme i gang

Begynd med at vælge et for-synspunkt og et imod-synspunkt — det ene vil være arbejdstekstens — og skriv både påstande og belæg ned. Her er fx to synspunkter på unges brug af elektroniske medier:

For: Unge bliver dummere af at bruge de elektroniske medier (P)
  • De er aldrig til stede i situationen fordi de fifler med deres mobiltelefoner (B)
  • Facebook er med til at stjæle opmærksomheden fra undervisningen (B)
  • Undersøgelser har vist at hjerneaktiviteten daler når man ser TV (B)

Imod: Unge bliver dygtigere af at anvende elektroniske medier (P)
  • Mobiltelefoner udbygger ens netværk, så man kan altid få fat på en livline (B)
  • Facebook gør det meget lettere at udveksle information om vigtige og sociale begivenheder (B)
  • Unge bruger mindre og mindre tid på at se TVs programflader, og vælger i stedet hvad de vil se, fx på Youtube og Netflix; at man vælger selv, øger ens opmærksomhed og dermed udbyttet (B)

Find dernæst nogle konkrete eksempler som kan underbygge synspunkterne og gøre dem troværdige. Synpunkterne kan stamme fra:
  • tekster du har læst
  • personer der har udtalt sig
  • noget du selv har oplevet


Pas nu på

… Husk at dine egne oplevelser har begrænset sandhedsværdi — du kan ikke nødvendigvis generalisere ud fra en oplevelse du har haft. Så vær din egen skarpeste kritiker!
Print Friendly Version of this pagePrint Get a PDF version of this webpagePDF
Her er forklaringer på nogle af de ord der optræder i opgaveformuleringerne, samt mere udførlige beskrivelser af  hvad det vil sige at redegøre og at diskutere

Læs også