Formelsamling

Denne vejledning er lavet i forhold til brug af Microsoft Excel 2010 i sommeren 2013. Dog er funktionerne de samme i både tidligere og senere versioner. 

Hvis du selv vil lave nogle af eksemplerne, skal du anvende filen ”data til formelsamling til Samfundsfag og Excel” (filen downloades til din computer). 

Husk: Du vil ikke have mulighed for at afspille videoerne til en eventuel skriftlig eksamen i samfundsfag
Indekstal

Bruges til at vise procentvise ændringer i fx BNP, set i forhold til et basisår. 
Se eksempel med udregning af Indekstal for hhv. ’BNP’ og ’Statsgæld’ i videoen nedenunder. 
Procentvis vækst

Bruges til at vise den årlige vækst i procent.
Se eksempel med Udregning af Indekstal for hhv. ’BNP’ og ’Statsgæld’ i videoen nedenunder: 
Diverse udregninger

Video med udregning af arbejdsløshedsprocent, forhold mellem indtægter og udgifter på betalingsbalancens løbende poster, overskud på offentlig budget. 
Video med udregningen af forholdet mellem offentlig gæld og BNP i forhold til EU’s konvergenskrav jf. nedenstående formler nedenfor:
Formel for at tilbageregne fx BNP i løbende priser til faste priser, og dermed rense tallet for prisudviklingen ser sådan ud:
Video med eksempel på at gå fra løbende til faste priser – fraregnet inflationen:

Lineær regression (og ekspotentiel regression)

Som udgangspunkt kræves i samfundsfag, at I skal kunne lave (og fortolke) på en lineær regression (og R2 – målet for spredningen), men ofte vil sammenhængen være ekspotentiel (fx befolkning, vækst i BNP m.m.), og det vil derfor ofte være lige så relevant at undersøge og fortolke på ekspotentiel vækst. 

Marker data, vælg: indsæt, punktdiagram. Højreklik på dataserien, klik tilføj tendenslinje, vælg lineær regression (eller eks. regression), vælg vis ligning i diagram, og vælg vis r-kvadreret værdi i diagram
Normalt vil man i matematik sige, at man arbejder med en R2-værdi på over 0,95, men pga. de mange faktorer arbejder vi ofte i samfundsfag med en meget lavere værdi (<0,50). Husk dog at diskutere brugen af denne, afhængig/uafhængig, hvad påvirker hvad m.m.. 

Eksempel (jf. data-filen – fanen ’lineær regression): Lineær regression og ekspotentiel regression: 
Se youtube-video med eksempel på lineær regression – og ekspotentiel regression
Hypotesetest

Kan kun laves med absolutte tal – giver ikke mening med relative tal (procenttal). 

Hypotese og nulhypotese: 
Jeres nul-hypotese (H0) er, at der ikke er forskel. I skal altså nu udregne, hvordan ville mænd og kvinder fordele sig, hvis der ikke var forskel på kønnene. Hvis du kan afvise din H0-hypotese, har du statistisk bevist, at der er forskel på de 

Video med eksempel på hypotesetest nedenfor: 
Nedenstående gennemgang er lavet i forhold til data til formelsamling til Samfundsfag og Excel, fanen hypotesetest. 
  1. Udregn først, hvor mange procent af respondenterne der er hhv. kvinder/mænd. Kopier tabellen, og indsæt den nedenunder. Slet værdierne under ’mand’ og ’kvinde’. Udregn nu hvor stor mange 
  2. Vælg i menu-linjen: formler/flere funktioner/statistik/CHI2.test
  3. Marker de observerede værdier (DU SKAL IKKE MEDTAGE DE SUMMEREDE VÆRDIER) og forventede værdier (DITTO).

Du får nu en p-værdi. P-værdien fortæller, hvorvidt du kan forkaste H0-hypotesen om, at der ikke er nogen forskel mellem mænd og kvinder. 
Normalt siger vi at når p-værdien er mindre end 0,05 (mindre end 5 %) kan vi forkaste H0-hypotesen, og der er således en statistisk forskellighed. 

N.B. – vigtige noter!!!

  1. Man kan ikke sige, at fordi p-værdien er 0,08, at så er det tæt på at være en forskel. 
  2. Man kan ikke sige noget om retningen af den forskel du finder. Overvej dette scenarie: Du har undersøgt, hvordan vælgerne fra de politiske partier forholder sig til en given sag – fx offentlighedsloven. Du har fået en meget lav P-værdi, og kan afvise, at der ikke er nogen forskel på vælgerne fra EL, SF, S, RV, K, V, DF og LA. Men du kan ikke entydigt sige noget om, hvilke partiers vælgere der går i den ene eller anden retning. 

Overvej her: 
  • kan jeg evt. ved at lave en grafisk præsentation, og dermed alligevel se nogle tendenser om hvilken retning? Argumentér!
  • kan jeg gruppere vælgerne i to grupper – rød/blå? Hvis der stadigvæk er forskel, må man vel kunne sige, at jo mere rød, eller jo mere blå, jo større er sandsynligheden for at være tilhænger/modstander. 
Print Friendly Version of this pagePrint Get a PDF version of this webpagePDF
På denne side kan du finde formler og video-eksempler på en række af de mest almindelige beregninger i samfundsfag. 

Læs også