Problemformulering og problemstillinger
|
Udgangspunktet for enhver god opgave er en god og præcis ramme for opgaven. Når vi arbejder med de akademiske opgaver, anvendes tre forskellige begreber i sammenhæng med opgavens rammesætning. For at modvirke forvirring, får du her en kort forklaring til de tre begreber:
Problemformulering
Problemformuleringen er det overordnede spørgsmål, som din opgave skal forsøge at besvare. Problemformuleringen er ofte et spørgsmål på det højeste taksonomiske niveau, og ligger i forlængelse af det diskuterende/vurderende niveau. Vejledningen skulle gerne være med til at indkredse, hvad det er opgaven overordnet skal omhandle. Samtidigt er problemformuleringen med til at skabe sammenhæng i opgaven (læs mere om opgavens røde tråd her) Du kan i arbejdet med din problemformulering overveje:
Opgaveformulering
Opgaveformuleringen gives fra lærer/vejleder til eleven, og er den stillede opgave som du som elev skal besvare med din opgave. I nogle af træningsopgaverne får du ikke en udleveret opgaveformulering, men vil blot få godkendt din problemformulering med tilhørende problemstillinger af din lærer/vejleder. Problemstillinger
Problemstillinger er de konkrete elementer i opgaveformuleringen, som du skal besvare. Problemstillingerne har oftest udgangspunkt i de taksonomiske niveauer (redegør, analyser/undersøg, diskuter). Som udgangspunkt vil din opgave følge problemstillingerne, sådan at din opgave starter med redegørelsen og slutter med diskussion eller vurdering. Der kan være forskel på fagenes måde at anvende taksonomi, hvilket kan forklare at der kan være relativ stor forskel på formuleringer på tværs af fag. |
På denne side kan du finde en introduktion til begreberne "Problemformulering", "Opgaveformulering" og "Problemstillinger".
Læs også |
Print 
PDF