Den debatterende artikel
Om den debatterende artikel
Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, samt i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet. Du skal gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter. Emnet vil altid være danskfagligt og ligge inden for et eller flere af fagets tre perspektiver: Det sproglige, det litterære og det mediemæssige. Til en opgave vil der typisk høre:
Når der i opgaveformuleringen og i dette kapitel tales om tekst, benyttes det udvidede tekstbegreb, dvs. at ’tekst’ ikke kun omfatter skrevne tekster, men også film, tale, interviews o.l. Opgaven skal indeholde:
I den debatterende artikel skal du vise, at du kan…
Ovenstående afsnit er skrevet af Nicolai Rekve Eriksen, og er bragt på denne side med hans accept. Opbygning
Den debatterende artikel bør indeholde 5 hovedafsnit – som du godt kan underinddele for fremstillingens skyld, men læseren skal have en klar fornemmelse for hvornår du bevæger dig fra hovedafsnit til hovedafsnit. Det betyder ikke at du skal lave underrubrikker, men du kan sagtens lave et ekstra linjeskift mellem hovedafsnittene hvis du synes det tydeliggør strukturen. Redegørelsen, diskussionen og debatten kan komme i den rækkefølge, du synes giver mest mening.
Omfang
De stiplede linjer i grafikken angiver at grænserne er flydende og selvfølgelig bør indrettes efter indholdet. Grafikken er rent vejledende. Husk at du ikke skal lave overskrifter til afsnittene!
Forarbejdet
Inden du skriver skal du planlægge din skrivning så du ved hvad du vil med de enkelte afsnit. På den måde sikrer du dig en rød tråd gennem besvarelsen. Samtidig vil det gå meget hurtigere at skrive selve opgaven, fordi du ved hvad der skal stå hvor, og hvilke pointer du vil skrive dig frem til i de enkelte afsnit. Du kan downloade et skema til forarbejdet i kolonnen til højre. Det kan du begynde skrivearbejdet i. Start med at læse venstre side i skemaet, og skriv stikord til hvad en form- og indholdsanalyse kan indeholde. Udfyld derefter højre-siden (Du behøver ikke nødvendigvis tage punkterne i rækkefølge). Titel
Titlen skaber det første indtryk hos læseren. En sjusket udført eller ligegyldig titel stemmer forventningerne lavt.
Indledning
Gør dig fortjent til at blive læst! Fang læserens opmærksomhed og antyd hvad dit fokus vil være i analysen og fortolkningen. På den måde styrker du strukturen og opmærksomheden, ikke kun hos læseren, men også hos dig selv. Her præsenterer du din vinkling på det materiale der danner udgangspunkt for både dit analysearbejde og din diskussion og din argumentation, og du gør stoffet vedkommende for din læser. Du kan runde indledningen af med at præsentere materialet med titel og forfatternavn, kilde og dato/årstal.
Redegørelse
Her skal du gøre rede for de synspunkter som udtrykkes i materialet. Find hovedsynspunktet og tag udgangspunkt i det, men husk at du skal formulere din redegørelse selv — ikke som en citatmosaik. Du kan læse om forskellen på referat og redegørelse under Skrivehandlinger i kolonnen til højre
Diskussion
Diskussionen er både en viderebearbejdning af teksten og en udvidelse af din debatterende artikels fokus. Du skal belyse din debatterende artikels emne ved at inddrage andre holdninger og synspunkter, heriblandt dine egne. Det centrale i diskussionen er nuancering: det handler ikke om bare at være enig eller uenig, men om at kvalificere sit synspunkt. Du kan sætte dig selv op til diskussionen ved at overveje spørgsmål som disse:
Lav eventuelt et (hurtigt: 5 minutter) mindmap over mulige vinkler. Arranger dine diskussionspunkter i en logisk struktur, så du får sammenhæng i afsnittet.
Debattere
Formålet med en debat er at overbevise en modtager, om at man har ret. Diskussion og debat hænger ofte tæt sammen, fordi diskussionen er med til at markere synspunkter på emnet. Men hvor diskussionen søger at opnå forståelse og konsensus, er debattens formål også at fremføre de stærkeste argumenter og anvende en solid og saglig argumentation for at overbevise. Det er derfor sjældent sådan, at en diskussion og en debat kan adskilles fra hinanden. I debatten vil der ofte fra afsenders side blive anvendt forskellige argumentationsformer, som er med til at understøtte argumentationen og overbevise modtageren.
Afrunding
Din besvarelse skal rundes af, så læseren har en klar fornemmelse af at nu er det slut — der mangler ikke en side, eller strømmen forsvandt ikke pludselig. Det kan du sikre med nogle diskursmarkører af denne type:
Sørg for at din afrunding hænger sammen med din indledning. |
Her får du en kortfattet, skematisk oversigt over den debatterende artikel med vejledende angivelser af omfang.
Læs også |